Historie

Nova Scotia Duck Tolling Retrieveren, ofte bare kaldet Tolleren, stammer som navnet siger fra Nova Scotia halvøen i Canada.
Tollerens historie går langt tilbage i tiden, præcis hvornår det hele startede ved man ikke. Der fortælles flere historier om, hvordan racen opstod. Den mest udbredte er, at en Mr. Allen i omkring 1870 krydsede en leverfarvet flatcoated retriever med en labradorlignende hund. Dette afkom blev senere krydset med Spaniel. Racer som Chesapeake Bay retriever og Collie menes også at være blandet i racen.

Racen eksisterede i ca. 75 år som en ren race på Nova Scotia før den blev udbredt til resten af Canada. I alle disse år gik racen under navnet Little River Duck Dog, efter Little River distriktet i Yarmouth County, hvor racen opstod. I 1945 blev racen anerkendt af den Canadiske Kennel Klub, nu under navnet Nova Scotia Duck Tolling Retriever.
Herefter begyndte så udbredelsen til resten af verden. I 1980 blev racen anerkendt af FCI.

Registreringsfortegnelser fra Canada viser, at der fra 1945 til 1985 i hele Canada blev registreret 1700 Tollere. Hvor mange der er af racen i dag, vides ikke bestemt, et gæt vil måske ligge på 6-7000 Tollere.

På et tidspunkt omkring 1960 var racen ved at uddø. Et par udholdende canadiske opdrættere formåede dog heldigvis ud fra de resterende ca. 10 Tollere at "holde liv i racen". Fra disse ca. 10 Tollere stammer alle de Tollere, der er i dag.

Formål

Tolleren blev fremavlet i forsøg på, at få en hund med de samme egenskaber, som man havde iagttaget hos MicMac indianernes hunde og hos rævene, nemlig egenskaben til at lokke nysgerrige ænder og gæs på skudhold.

På andejagten sidder jægerne i skjul og får hunden til at lege ved vandkanten ved at smide pinde og lignende til hunden. Tolleren elsker at lege med en pind, smider den lidt op i luften, griber den osv. Det kan den fortsætte med i timevis, blot jægeren opmuntrer den lidt indimellem.

Mens den leger vifter den tykke hale glad fra side til side. Ænder er af natur meget nysgerrige og svømmer nærmere for at se, hvad det er, der løber på stranden. Når ænderne er tæt nok på, kalder jægeren hunden til sig, ænderne letter og efter skuddet sendes Tolleren ud for at hente det døde eller sårede vildt. I Canada kan det meget vel være isfyldt vand, derfor er Tollerens tykke vandafvisende pels meget vigtigt for den.

Tolleren i dag

I dag bliver Tolleren sjældent brugt til jagt på denne måde, idet det er de færreste steder, det er muligt at drive denne form for jagt. Mere almindeligt er det, at Tolleren bliver brugt som "almindelig" jagthund, dvs. den bliver hovedsagelig brugt efter skuddet, til apportering.

De jægere som har Tollere beretter om dejlige jagt "kammerater" og pålidelige apportører, desuden har hele familien en dejlig hund.

Tolleren er en glad og livlig familiehund, meget hengiven over for alle i familien, rolig når den er inde. Livlig og arbejdsivrig når man kommer ud med den.
Tolleren elsker at arbejde. Arbejdsglæden behøver dog ikke at blive tilfredsstillet ved, at bruge Tolleren til jagt. Der er mange andre former for hundesport, som kan tilfredsstille Tollerens behov, f.eks. Agility eller Flyball. Almindelig lydighedstræning, gerne med spor og rondering er også velegnede ting. Tolleren har en god næse og kan fint bruges f.eks. som Schweisshund.
Tolleren er bedre egnet til den aktive familie end til familien, hvor TV og sofa er centrum. Tolleren elsker at arbejde, og den fortjener af få lov til det.

Tolleren er meget glad for børn, og den giver børnenes kærlighed hundrede gange tilbage ved stor hengivenhed og trofasthed. Behandler børnene (og de voksne) Tolleren med kærlighed og respekt, har de en ven for livet. Tolleren elsker at ligge i sofaen, hvor resten af familien opholder sig. Den kan dog godt lære, at det ikke er tilladt. Her skal man passe på, hundens bedende øjne kan være svære at ignorere. Har man én gang ladet hunden ligge i sofaen eller i sengen, vil det lynhurtig blive dens foretrukne plads. Tolleren elsker den nære kontakt med sine mennesker og følger dem overalt.

Tolleren er ikke en enmandshund, den følger gerne alle i familien, blot de viser den opmærksomhed. Ved omplacering af voksne hunde ser man da også, at Tolleren meget hurtigt accepterer deres nye hjem og mennesker. Efter ganske kort tid er det, som om hunden har boet det nye sted altid.

Træning

Som nævnt tidligere, Tolleren elsker at arbejde og fortjener at få lov til det. Uanset hvor meget man vil gøre ud af det og hvor store ambitioner, man har, er det vigtigt at gå til en eller anden form for træning med Tolleren. For det første får man en lydig hund, for det andet er det dejlige timer for hund og fører, når de er af sted sammen. Ved at vise Tolleren kærlighed, tålmodighed, ærlighed og konsekvens kan man komme langt ved al slags træning. Alle mennesker lærer ikke lige hurtigt, det gør hunde heller ikke.
I modsætning til nogle andre racer, opnår man INTET ved at være hård ved en Toller, tværtimod kan man risikere at opnå det stik modsatte af, hvad man ønsker.

Ved jagttræning skal man specielt passe på med tvangsapportering. Man risikerer at få en hund, som fuldstændigt nægter at apportere. AL INDLÆRING FOREGÅR VED LEG og ved gentagelser. Lige så let en Toller er at gøre aktiv og interesseret i en ting, lige så hurtig kan den komme til at kede sig. Derfor er afveksling også meget vigtigt under indlæring.

Agility giver Tolleren forskellige udfordringer, og de fleste syntes det er sjovt. Bliver hunden træt af det, er det en god ide at holde en pause og så i en periode træne noget andet, f.eks. spor.
Ved al træning gælder det: er hunden træt af det, så find på noget nyt i en periode, hunden glemmer ikke det, den har lært, fordi man holder en pause.

Udseende

Størrelse mm
Tolleren er af middel størrelse, en stærk, kompakt, afbalanceret, muskuløs hund, med medium til kraftig knoglebygning. Tolleren skal være så stærk, at den er i stand til at apportere en stor gås uden besvær! Den skal vise høj grad af smidighed, være kvik og beslutsom. Mange Tollere har et lidt bedrøvet udseende, indtil de skal i gang med at arbejde, så skifter udtrykket til intens koncentration og begejstring. Under arbejdet er Tolleren hurtig og adræt, med hovedet båret næsten i linie med ryggen og den buskede hale i konstant bevægelse. Halen skal være over ryglinie, men må IKKE røre ryggen.

Størrelsen er ideel, en voksen han måler fra 48-51 cm og vejer ca. 24 kg, tæver måler fra 45-48 cm og vejer omkring 17 kg. 3 cm over og under idealhøjde er tilladt. Vægten skal selvfølgelig stå i forhold til højde og knoglebygning.

Pelsen

Tolleren er opdrættet til at apportere fra isfyldt vand og skal have en vandafvisende dobbelt pels af middel længde og blødhed, med en blød tæt underuld. Pelsen kan have lidt bølger på ryggen men er ellers glat. Hos nogle ses lange bløde krøller på halsen, når hunden er i vinterpels. Pelsen er blød på halsen og bag ørerne. Bag på lårene ses mere eller mindre kraftige "bukser". Fanerne på forbenene er moderate. farven varierer i forskellige nuancer af rød, med lysere farve på faner og halens underside. Sædvanligvis ses hvide aftegn mindst på et at følgende steder: halespids, poter (må ikke gå længere op end "knæled"), på brystet eller som blis. Pigment på snude, læber og øjenrande skal matche pelsens farve eller være sort.

Pelsen er let at holde, det er blot nødvendigt at børste hunden jævnligt. Ind imellem er det nødvendigt at trimme ører og poter. Pelsen på selve ørerne skal være kort og glat. Hos nogle ses tendens til, at hårene vokser meget lange på selve øreflippen, disse lange hår rykkes af, må aldrig klippes af. Øverst på øreflippen må der gerne lidt længere hår.

På poterne kan hårene også vokse ret meget, her klippes de væk. Under poterne klippes plan med trædepuderne. Ovenpå klippes så der fremkommer en pæn formet pote. Der klippes ikke mellem tæerne, så det ligner en kattepote.

Resten af pelsen skal der ikke gøres noget ved. Tolleren skal gerne fremstå som den naturlige hund, den er. Vask af hunden skal i videst mulig omfang undgås. Ved for ofte vask ødelægges hudens fedtlag, hvilket kan medføre en mat og skællende pels. Tollerens pels er både vand-og smudsafvisende, ofte er en tur i søen tilstrækkelig vask for en Toller.

Temperament

Den voksne Toller er blid (specielt overfor børn), intelligent og imødekommende. Overfor fremmede er den voksne Toller ofte lidt reserveret i starten, specielt hvis ejeren ikke er til stede. Når de føler at ejeren er imødekommende og venlig overfor den fremmede, vil de også vise venlighed overfor den fremmede. Der må ikke vises aggressivitet i almindelige situationer overfor hverken mennesker eller andre dyr. Nysgerrighed ses derimod ofte.

Disciplin er nødvendig (som med alle andre hunde) - men med bestemthed, ikke med hårdhed. Kontrol er måske et bedre valgt ord end disciplin. Man skal lade sin Toller vide, hvem der bestemmer i flokken, og man må vise den, at man er værdig til at få dens respekt og loyalitet.

Hårdhed giver kun stædighed fra hundens side. Tollerne er intelligente og de vil lade sig styre af en glad, venlig og konsekvent leder.